Sommerland Sjælland
Hvem slår den bedste saltomortale på trampolinen? Hvem kommer hurtigst rundt i gokart? Og hvem folder tæppet ud, finder madpakken frem og samler spradebasserne til en hyggestund i det grønne? Alle familiemedlemmer har deres favoritroller, når I tager på sjovtur i Sommerland Sjælland.
Aktiviteter for hele familien
Forlystelsesparken huser nemlig aktiviteter, hvor børn som ”bedster”, unge som ældre folder sig ud og er fælles om oplevelserne langt fra hverdagens praktiske gøremål. Her skal I kort sagt bare slippe tøjlerne løs og se hele familien gå i barndom, når de rammer hoppepuder, vandrutsjebaner og kanosejlads i familieparken langt ude på landet.
Alt lige fra vandland til zoo
I parkerer bilen ganske gratis, hvis ikke I tager tog eller bus til en favorabel pakkepris. Når entréen er betalt, prøver I bare løs af alt lige fra Sjællands største vandland over mazonasjunglen til Minilegeland for de mindste. Klap kaniner og geder i Minizoo, slå farmand ud i Maxigolf og sms sørøverkanoner ladet med vand mod kanopadlere på søen.
Masser af gode picnic-oaser
I den frodige park er der godt med luft og hyggelige skovtursoaser, hvor I kan slå jer ned til en rolig stund, før I fortsætter til familie gynge, guldgraverstemning og duften af snobrød. I løbet af sæsonen kan I opleve særevents, der giver besøget ekstra krydderi. Tjek derfor aktivitetskalenderen og læs mere om Sommerland Sjælland på sommerlandsj.dk.
